Power drikke til power bites

Power drikke til power bites

Vi må aldrig glemme at forkæle os selv! RAWBITE barer kan bruges til meget mere end en hurtig snack - de kan også nydes som et lille måltid - og allerbedst med en matchende drink! 
FÅ ENERGI GENNEM EFTERÅRET! Læse Power drikke til power bites 6 minutter Næste Mad der gør dig smuk! 

Vi må aldrig glemme at forkæle os selv! RAWBITE barer kan bruges til meget mere end en hurtig snack - de kan også nydes som et lille måltid - og allerbedst med en matchende drink! 

I den kolde tid af året har kroppen brug for en masse energi, og i endnu højere grad, når du kommer hjem fra en sportsaktivitet eller gåtur. Der kan det være perfekt med et lille måltid, som giver energi og glæde, men som heller ikke er for tungt. En RAWBITE bar flankeret af en mættende drink med masser af power er en super lækker kombi - prøv selv! 

 

APPLE CINNAMON shake

Er du fan af RAWBITE Apple Cinnamom? Den søde smag af æbler kombineret med mandelstykker og kanel er altid en vinder. Her er et bud på den populære bars flydende fætter: En æble-kanel-shake! 

Sådan gør du: skyl et æble, fjern frøene og skær det i små stykker. Smid det i en blender og tilføj 250ml mandel mælk og 1 teske kanel. Årets vinter-shake er nu klar!

 

Kakao med RAWBITE Orange Cacao

Kakao med et twist af appelsin er bare så lækkert, hvilket du sikkert er helt klar over, hvis du har prøvet vores Orange Cacao. Lige så lækker er denne krydrede kakaodrik med et snært af appelsin. Det her skal du bruge: 70 g kakaopulver, 140 g kokossukker, 1,5 tsk revet økologisk appelsinskal, ½ tsk vaniljepulver, 1 tsk st. kardemomme, ¼ tsk st. kanel. Sådan gør du: mix alle ingredienserne sammen. Varm noget vand eller (plante)mælk, tilføj 2-3 tsk af blandingen. Snup en RAWBITE Orange Cacao til. Kombinationen af bløde dadler, knasende nødder og den rå kakao gør det uimodståeligt lækkert .


Gurkemeje shake

Det fine kokos i vores RAWBITE Coconut sørger for en eksotisk og sød smag, som straks leder dine tanker hen på en lækker strand. En krydret drik, der passer perfekt til, er en shake med gurkemeje. Det er videnskabeligt bevist, at det indiske krydderi har en helbredende effekt, og at det kan forhindre mange sygdomme. Især om vinteren er det en god ide at få lidt gurkemeje indenbords. Du skal bruge: 1 tsk gurkemeje, 200 g (soja)yoghurt eller 200 ml (plante)mælk, 1 banan, kokosflager, honning eller agave sirup, frisk ingefær og kanel. Sådan gør du: Blend alle ingredienserne sammen, indtil det er cremet og tilføj lidt kanel på toppen.

 

Ingefær-citron te

Når du har lyst til noget cremet og saltet, så anbefaler vi dig vores RAWBITE Peanut - fuld af peanuts, dadler og en smule havsalt. Den eneste ting, der mangler er et drys af noget surt/sødt! Hvad med en varm kop friskbrygget ingefærte? Du skal bruge: 1 frisk ingefær, 1 økologisk citron, honning eller agavesirup. Sådan gør du: skræl ingefæren i tynde skiver og kom det i en kop. Kog vand, hæld det over ingefæren og lad det trække i 3 minutter. Tilsæt 1 teske honning eller agavesirup og lidt citronjuice samt en skive citron, færdig! 


Hot lemonade

I den mørke vintertid med få lyse timer (og måske ingen eksotiske rejser i vente) har du brug for en masse indre varme og et friskhedskick en gang imellem. Det er her RAWBITE Lime kommer indl: med ingefær og lime skabes nærmest en eksplosion af godt humør og det vil få din motivation tilbage! Hvis du gerne vil hygge på sofaen med uldsokker, så er en kop varm lemonade med et tvist af frisk mint tricket til 100% hygge. Det har du brug for: 1 økologisk citron, 1 bundt mynte og ahornsirup for et touch af karamel. Sådan gør du: pres citronen ned i glasset, kog vandet og hæld det over med en teske maple sirup for den søde smag. Tilsæt nogle små stilke af mint, lad det trække kort og nyd drikken sammen med vores knasende RAWBITE Lime!


Lun nøddekaffe

RAWBITE Cashew er en skøn blanding af søde dadler og de cremede cashews. Om morgenen eller for at forhindre et energidyk i løbet af eftermiddagen forkæler vi os selv med nøddekaffe sammen med den klassiske bar. Du skal bruge: 10 g finthakkede nødder (af eget valg), 10 g kaffe, 1 tsk rørsukker eller ahornsirup, 75 g (plante)mælk. Sådan gør du: Rist nødderne og sukkeret i en stegepande til at det er gyldenbrunt. Hæld straks kaffe og 100 ml kogende vand over og lad det trække i 5 minutter. Hæld derefter gennem et kaffefilter i en kop. Varm (plante)mælken op, skum den med en mælkeskummer og kom kaffen på.


Marrokansk myntete

Når saftige dadler møder syrlige bær og en duft af vanilje, vil folk med en sød tand, der foretrækker en knap så sød smag blive utrolig glade. Den lækre RAWBITE VANILLA BERRIES sammen med en autentisk, marrokansk myntete! Det skal du bruge: 1 bundt mynte, 1 tsk grøn te, 1 tsk anisfrø, 3 tsk honning eller agavesirup. Sådan gør du: Vask mynten. Kog en liter vand og tilføj den grønne te og kog op igen. Hæld teen gennem en si og behold tebladene. Læg tebladene, mynten, anisfrøene og honningen eller agave siruppen i en tebrygger med 1 l kogende vand og lad det trække i 3 minutter. 

 

Chokolade banana split

Udover rigtig kakao, tørrede frugter og nødder, indeholder RAWBITE Protein også plante-baseret protein fra ris og græskarkerner. Den passer virkelig godt sammen med en chokolade banana split - prøv det selv! Det skal du bruge: 1 tsk mandelflager, 200 ml (plante) mælk, vaniljekerner, ½ banan, 1 tsk (vegansk) chokoladesauce, 25 g (soja) piskefløde. Sådan gør du: skrab vaniljestangen ud. Lun (plante)mælken og halvdelen af vaniljen i en gryde. Skræl bananen og skær den i stykker, bland med (plante)mælken og kog det op. Blend bananmælken til den er helt cremet. Pisk (soja)fløden. Dryp den (veganske) chokoladesauce på indersiden af et glas. Hæld bananmælken i glasset, dæk med den piskede (soja)fløde. Drys med mandelflager. Det er hamrende lækkert!

Pure Taste. Pure Joy.