Fra sofaen til 5 kilometer! Vi elsker, når vores kolleger stiller op til interview om deres favoritsportsgren. Denne gang giver vi stafetten videre til Vibeke, som er kontorets løber. Hun elsker at løbe og deler meget gerne ud af sine bedste tips til begyndere.
Hvor længe har du løbet? Hvorfor er du startet med at løbe?
Jeg begyndte at løbe for ca. 25 år siden, fordi det er en motionsform, der på mange måder passer ind i en travl hverdag med fuldtidsarbejde, børn og familie. Man er ikke bundet op på et fast tidspunkt, det er lige uden for døren og selv en kort tur på 15 min er bedre end ingenting.
Hvordan er du startet i sin tid?
Jeg startede med at skiftevis at gå og løbe et par gange om ugen og øgede da gradvis de korte ture på 3 km til 10-15 km. På en normal uge er jeg nu oppe på 5-6 løbeture om ugen. Jeg måtte dog lægge det på hylden i nogle år, hvor jeg i stedet styrketrænede på højt niveau.
Hvad motiverer dig til at tage dine løbesko på og komme afsted?
Min træning er en del af min rutiner. Jeg behøver ikke altid at være motiveret for at skulle afsted og er det heller ikke, men jeg ved, at jeg kort inde i min løbetur bliver belønnet med de gode endorfiner.
Hvad synes du er specielt sjovt ved at løbe?
Jeg tror, at jeg primært nyder min alenetid, og at jeg selv kan skrue op og ned for, hvordan min træning skal være. Det giver mig derudover ro at løbe.
Deltager du i officielle løb, eller løber du kun for dig selv?
Jeg har faktisk aldrig deltaget i løb.
Løber du helst med andre, fx i løbeklub eller med en løbemakker eller foretrækker du at løbe alene?
Jeg kan lide at løbe alene og sætte mine egne mål. Jeg kan lide at mærke, hvordan kroppen og sindet reagerer, jeg kan presse mig selv, eller bare tage det stille og roligt.
Hvad er din største succes?
Min længste tur er 18 km. Jeg arbejder lidt på min tid på de korte ture, men det er den gode tur, der betyder mest.
Foretrækker du musik, podcast i ørerne eller at lytte til naturen?
Jeg hører altid podcast eller en lydbog.
Tracker du din tid og tur?
Jeg bruger mit ur, men tracker ikke mine ture. Jeg ved, at hvis jeg får for meget fokus på tider mm., er det på bekostning af den ro, det ellers giver mig at løbe, så jeg har øje på tiden, men ikke i de små detaljer.
Har du en yndlings-løbetur?
Jeg har langt om længe fået et job, som giver mig mulighed for at løbe frem og tilbage. Det er 2x6 km hvor 2/3 del er langs sø, skov og fantastisk natur. Det er den bedste start på dagen, jeg kan ønske mig.
Hvad vil du anbefale en nybegynder, som vil starte med at løbe?
Start med et niveau, hvor du synes det er sjovt, og find ud af om du er til aleneture eller det er fællesskabet, der motiverer dig
Har du tips til begyndere?
Kom afsted så tit som muligt, også selv om det er korte ture. Din hjerne vil belønne dig og lysten til at komme afsted vil indfinde sig.
Hvordan restituerer du efter et løb?
Der er dage, hvor jeg måske ikke har fået nok at spise og har brug for den hurtige energi. RAWBITE har reddet mig mange gange, både under en løbetur, men også i løbet af dagen, hvor barerne giver mulighed for et sundt og smagfuldt valg. Men ellers er det vigtigt at lære at lytte til sin krop, spise sundt og få sin søvn. Jeg har mærket, hvad det betyder ikke at kunne træne i lang tid og det hårde slid med at komme tilbage.
Tak for dine inputs, Vibeke!
Hvis du også er på udkig efter den perfekte sportssnack før eller efter et løb, så find din yndlings RAWBITE barer her.
P.s. Vidste du, at RAWBITE er officiel sponsor ved Royal Run i 2022? Skal du derfor være med, så kom endelig forbi og sig hej i målområdet for alle løb i Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved, København samt Bornholm.
Pure Taste. Pure Joy.