RAWBITE SUP

Oplev Europas storbyer med stand up paddle boarding

Hvis du er på udkig efter en unik måde at udforske Europas storbyer, så er stand up paddle boarding (SUP) det perfekte valg. Uanset om du er erfaren SUP’er eller nybegynder, så læs med her, mens vi guider dig gennem nogle af de bedste destinationer i Europa for SUP boarding! 
RAWBITE x Royal Run 2024 Læse Oplev Europas storbyer med stand up paddle boarding 4 minutter Næste Grænseoverskridende: En imponerende cykeltur gennem Marokko

Hvis du er på udkig efter en unik måde at udforske Europas storbyer, så er stand up paddle boarding (SUP) det perfekte valg. Uanset om du er erfaren SUP’er eller nybegynder, så læs med her, mens vi guider dig gennem nogle af de bedste destinationer i Europa for SUP boarding! 

Vi har talt med Michael Lindberg, direktør for Surf & Sup Danmark, for at få hans mening om de bedste destinationer for SUP i Europa, og her er hans top 5 anbefalinger:

  • København

Tag en pause fra de overfyldte turiststeder og oplev Københavns attraktioner, såsom Operahuset og Den Lille Havfrue, fra vandsiden. Hvis du ønsker en mere afslappet sightseeing på SUP'en, så tilbyder Amager Strandpark og dens laguner en mere naturlig oplevelse med sine eventyrlige laguner og roligt vand. 

En anden fordel ved at udforske København via SUP er den fysiske aktivitet det giver. Det kræver muskelstyrke og balance at stå op på boardet og padle sig rundt, hvilket gør det til en sjov træningsform, samtidig med, at man får set byen.

 

  • Hamborg

Med sit netværk af kanaler omkring Alstersøen tilbyder Hamborg en inspirerende og smuk SUP-oplevelse. Paddl forbi historiske bygninger, moderne arkitektur, grønne områder, og oplev byen fra et helt nyt perspektiv. Hvis du besøger Hamborg om sommeren, er SUP også en fantastisk måde at køle ned på i varmen. Du kan nemt hoppe i vandet fra dit board og svømme rundt eller bare slappe af i solen!

  • Amsterdam

Amsterdam bliver ofte betegnet som “Nordens Venedig”, på grund af dens omfattende kanalnetværk, der strækker sig over mere end 100 kilometer. Byen er omgivet af vand, hvilket betyder, at der er utallige steder at udforske med SUP. Fra de travle kanaler i byens centrum til de mere stille og skjulte kanaler i udkanten, kan du tilbringe flere timer med at udforske Amsterdams unikke vandveje - så husk en snack og gerne en RAWBITE med på turen! 

  • Venedig

Glem gondolerne og oplev Venedigs charmerende kanaler på SUP i stedet. Ved at paddle gennem byens smalle kanaler, kan du udforske dens historiske seværdigheder, romantiske charme og slippe for turistmængden! SUPing i Venedig giver dig mulighed for at opleve byen på en mere personlig måde og opdage skjulte perler, som du ellers ikke ville have opdaget. 

  • Stockholm

Selvom Stockholm er fantastisk at opleve til fods, er byen også et fantastisk sted at paddle. Byen har mere end 50 broer, du kan glide under, hvilket giver en unik og spændende SUP-oplevelse. Hvis du ønsker en mere udfordrende oplevelse, kan du tage din paddleboarding tur ud til skærgården uden for Stockholm. Dette område består af mere end 30.000 øer, holme og klipper - perfekt til en dag fuld af eventyr!

 

5 gode råd på vandet

Stand up paddle boarding er blevet en populær aktivitet i de seneste år, og det er ikke uden grund. Denne vandsport kombinerer både motion, natur og en følelse af frihed, og kan nydes af alle aldre og niveauer. Hvis du ønsker at opleve Europas storbyer på en helt unik måde, så er stand up paddle boarding absolut værd at prøve. Her giver vi dig nogle gode tips til, hvordan du kan få den bedste oplevelse:

  1. Undersøg vejr- og vindforhold, inden du begiver dig ud på vandet.
  2. Vær synlig og husk altid en redningsvest.
  3. Begiv dig ud på vandet med en ven - det er altid sjovere og mere sikkert, når man er flere.
  4. Vær opmærksom på dine omgivelser og respektér reglerne.
  5. Medbring snacks f.eks. en RAWBITE, da en dag på paddle board kan være hårdt arbejde!

Pure Taste. Pure Joy.

 

Kilder:

https://historiskerejser.dk/amsterdams-kanaler-amsterdamse-grachten/

https://visitsouthsweden.dk/oplevelser/padleoplevelser-i-verdensklasse