Yoga er hverken kedeligt eller feminint. Det er sjovt, det har fysiske fordele og det hjælper dig til at slappe af - selvom, det kan være hårdt. Med disse yogaøvelser er vi sikre på, at du får den bedst mulige start på det nye år på en afslappet og god måde. Det er den perfekte opskrift på at komme sig ovenpå en stresset julemåned og koncentrere dig om det nye år og mål.
Tree Pose (Vrikshasana)
Stå oprejse med dine fødder samlet og træk vejret dybt et par gange. Nu skal du flytte din vægt fra det venstre ben ved at placere din højre fod på indersiden af dit venstre ben. Det bøjede knæ skal du dreje så langt ud som muligt. Hold nu højre hånd i en “bedestilling” foran brystet, med venstre kan du om nødvendigt læne dig op ad væggen. Hold positionen i 30 sekunder, og gentag derefter øvelsen med det andet ben.
Effekt: Afspænding for krop og sind, og den styrker hele kroppens muskler.
Rygmassage med en Lacrosse bold
Lacrosse bolden er et rigtigt “allround” redskab og så let, at du kan tage den med dig overalt, hvor du rejser. Gennem selektiv trykmassage hjælper bolden med at afhjælpe blokeringer, spændinger og muskelproblemer, som nogle gange opstår, hvis du f.eks. har et stillesiddende arbejde eller rejser meget. Klem Lacrosse-bolden til venstre for rygsøjlen mellem din ryg og væggen eller et sæde. Bevæg dig nu langsomt op og ned, så bolden kan massere fascien ved siden af rygsøjlen. Massér derefter højre side på samme måde. Bare sørg for, at bolden ikke er direkte på rygsøjlen - det kan godt være smertefuldt…
Effekt: Afhjælper spændinger i hals- og thoraxhvirvlerne.
Foroverbøjet stræk siddende (Paschchimottanasana)
Sæt dig på en stol, hav dine fødder åbne i hoftebredde og i forlængelse af din udånding bøjer du overkroppen langsomt ned mellem benene. Lad derefter hovedet hænge og træk vejret dybt og roligt. Efter et halvt minut skal du sætte dig langsomt tilbage i udgangspositionen. Gentag øvelsen et par gange.
Effekt: Strækker ryggen, biceps femoris (bagerste lårmuskel) og gluteus maximus (ballemusklen), afhjælper spændinger i nakken og virker beroligende og vitaliserende.
Siddende janushirshasana (stræk af ben)
Sid oprejst, tag fat i din højre fod med begge hænder og forsøg at løft den op. Hvis du ikke kan få fat i din fod, så tag fat i læggen eller anklen. Ryggen skal være så lige som overhovedet muligt. Luk øjnene og koncentrer dig om din vejrtrækning. Efter cirka 20 vejrtrækninger, skift ben og gentag øvelsen.
Effekt: Udstrækning af quadriceps femoris (forreste lårmuskler) og hoften. Derudover hjælper den også til folk, der har tendens til at have fødder, der sover.
Garudasana
Hav dine arme i en 90 graders vinkel foran din overkrop. Før derefter din venstre arm under den højre arm og sæt håndfladerne sammen. Træk nu skulderbladene tæt sammen til en oprejst stilling. Luk øjnene og koncentrer dig om din vejrtrækning. Efter cirka 30 sekunder skifter du side. Du kan lave denne øvelse, mens du står eller sidder og er perfekt til de lange dage på kontoret eller ved rejse.
Effekt: Strækker og afspænder nakke og skuldre.
Halv rotation siddende (Ardha Matsyendrasana)
Kom ind i halv-lotus-position (skrædderstilling, med din højre fod hvilende på dit venstre lår) og læg derefter din venstre hånd på dit højre knæ. Højre arm hviler på ryggen, mens højre hånd tager fat i venstre lår. Luk øjnene og hav fokus på dig selv og din vejrtrækning. Når du ånder ud, drej din overkrop til højre og åbn brystkassen. Skift side efter ca. 30 sekunder.
Effekt: Gluteus maximus (ballemusklen), obliquus og transversus abdomini (skrå mavemuskler) og latissimus (brede rygmuskler) strækkes, ligesom lændemusklerne og brystmusklerne (pectoralis). Denne rotationsøvelse er den bedste førstehjælpsøvelse til akutte rygsmerter!
Småsulten? RAWBITE-barerne er den perfekte snack før eller efter dine yoga-sessions! Kig vores webshop igennem og vælg din yndlingssmag som din næste yogasnack!
Vores RAWBITE team ønsker dig en beroligende start på det nye år med yoga!
Godt nytår.
Pure Taste. Pure Joy.