Påske helt uden æg og chokolade? Absolut! Vi har dækket dig med vores lækre veganske alternativer.
Gør-det-selv æg
Du kommer ikke udenom håndmalede æg i påsken! Dog behøver du ikke at bruge hønseæg – trylledej kan også bruges! Disse æg er lige så smukke samt meget mere holdbare. Sådan gør du: Bland 1,5 kop med salt og ½ kop majsstivelse. Tilsæt 1-3 spsk madolie og 1 kop vand og bland med dejkrogene på håndmixeren. Brug derefter hænderne til at forme en stor, jævn klump dej; heraf kan du forme små stykker til æg. Lad det tørre i 1-2 dage. Er de stadigvæk for bløde efter 1-2 dage, kan du bage dem i ovnen ved 150 grader i 1-2 timer. Til sidst males æggene med akrylmaling; du kan pensle æggene med en topcoat af klar lak for større holdbarhed. Ekstra tip: du kan også bruge dejen til at lave uroer og figurer.
Flot flettet påskebrød
Hvis du ikke kan forestille dig en påskebrunch uden et traditionelt påskebrød, hvorfor så ikke lave vores flettede, veganske version i år? Vi har testet det, og vi kan garantere, at det er lige så velsmagende, hvis ikke mere velsmagende end det traditionelle brød med mælk og æg.
For at lave ét brød skal du bruge:
500 g mel
50 g kokossukker
75 g vegansk magarine (smeltet, men ikke varmt)
250 ml havre- eller mandeldrik (stuetemperatur)
Revet skal fra en økologisk citron
50 g gær
1 knivspids salt.
Til topping: hakkede mandler.
Bland ingredienserne til en dej. Ælt i hånden i godt 5 minutter og lad derefter dejen stå tildækket i en skål og lad det hvile et lunt sted i ca. 1-2 timer. Ælt derefter godt igen. Del i tre eller fire dele. Form lange stykker og flet dem til et brød. Læg derefter brødet på en bageplade beklædt med bagepapir og lad det hæve i yderligere 30 minutter. Pensl med lunken havredrik eller kaffe og drys med hakket eller flaget mandler. Forvarm ovnen til 180 grader (varmluft) (200 grader uden) og bag på midterste rille i ca. 30 minutter. Er dit brød ved at blive for mørkt, kan du dække det med aluminiumsfolie. Velbekomme!
Påskeharen er løs
Chokoladepåskeæg er lækre, men det er klart, at de måske ikke er den sundeste snack. Fortvivl ikke, vi har fundet på et smart alternativ: Energikugler lavet med dadler og cashewnødder. Pakket ind i farvet papir, smukke servietter eller biovokspapir er de også ideelle til en påskeægsjagt udenfor.
Til 10 energikugler skal du bruge: 300 g cashewnødder og 300 g dadler. Hæld i en foodprocesser til du har en jævn masse. Hvis du vil farve dine æg, kan du tilsætte lidt hibiscuspulver (til den røde farve) eller kakao (tilfører en chokoladesmag). Bland igen og rul små stykker mellem håndfladerne for at lave æggene. Rul dem i matchapulver, kokosflager, ristet hasselnød eller hakkede mandler til pynt.
Smager som æg
Hvis du elsker smagen af æg og kæmper for at give afkald på den – især til påske – så har vi et tip specielt til dig. Indisk salt kaldet Kala Namak (kan fås online, i supermarkeder eller indiske dagligvarebutikker) dufter og smager ligesom æg. Prøv det på en skive brød med avocado og luk øjnene. Vi garanterer dig, at du ikke vil være i stand til at kende forskel på det og en æggesandwich! Mums!
Pure Taste. Pure Joy.